Ved lanceringen af rapporten, Opportunities and Challenges for Research on Food and Nutrition Security and Agriculture in Europe, her til morgen på Palais des Académies i Bruxelles, opfordrede de europæiske nationale videnskabsakademier sammen med InterAcademy Partnership til europæiske politiske beslutningstagere til omgående at genoverveje deres tilgang til fødevarer og landbrug. De nationale videnskabsakademier opfordrer til en "fødevaresystemtilgang", og siger, at den nuværende forsømte politiske tilgang til fødevarer, landbrug, klimaændringer og sundhed - både på EU- og medlemsstatsniveau - ikke er vejen frem, især hvis ambitiøse mål som Paris-aftalen vil blive opfyldt. En integreret fødevaresystemtilgang omfatter alle de involverede trin fra vækst til forarbejdning, transport, handel, indkøb og indtagelse af fødevarer og undgå spild.
De nationale videnskabsakademier på tværs af EU, Norge og Schweiz opfordrer til politisk sammenhæng - og et højere politisk ambitionsniveau - for at forbedre sig hurtigt, hvis Europa skal føre an i retning af at tackle ernæring, klimaændringer og reducere mad spild. Mens landbruget - og især den fælles landbrugspolitik - har en afgørende rolle at spille, bemærker forfatterne, at beslutningstagere ikke kun kan stole på ændringer i landbrugsproduktionen for at løse disse presserende problemer: forbrugernes adfærd skal også ændres.
Bekæmpelse af klimaændringer gennem fødevarer og landbrug
Det bliver mere og mere tydeligt, at klimaændringer vil have negative indvirkninger på fødevaresystemerne, hvilket nødvendiggør indførelsen af klimasmart landbrug (såsom vedtagelse af planteavlsinnovationer for at klare tørken), men også at landbruget selv bidrager væsentligt til klima forandring. At afbøde dette bidrag afhænger af klimasmarte fødevaresystemer (såsom jordbesparende og agronomisk forv altningspraksis) sammen med bestræbelser på at påvirke forbrugeradfærd i forbindelse med overdrevne drivhusgasemissioner fra landbruget, især madspild og højt kødforbrug. Mens ændringer i husdyrforv altningspraksis kan bidrage til at begrænse drivhusgasemissionerne1, vil mere væsentlige tilpasninger kræve, at efterspørgslen efter husdyrprodukter ændres. Desuden er der i Europa stigende muligheder for at bruge alternative proteinkilder, for eksempel insekter og erstatningskilder som celledyrket kød og alternative proteiner. Disse nye muligheder bør indgå i Food 2030-dagsordenen.
Forbedring af sundhed og ernæring
Ændring af forbrug kan medføre andre fordele for sundheden og drivhusgasemissioner. En justering af forbrugsmønstre vil medføre fordele for folkesundheden i de befolkninger, der allerede indtager store mængder mad fra animalske kilder, såsom mennesker, der bor i Europa. Højindkomstlandenes forbrug af kød og mejeriprodukter skal ændres for at undgå overforbrug2, mens mere sunde kostvaner i udviklingslandene skal forbedres. Et estimat3 foreslog, at vedtagelse af Verdenssundhedsorganisationens vejledning om sunde kostvaner kunne reducere den globale dødelighed med op til 10 % og fødevarerelaterede drivhusgasemissioner (GHG) med op til 70 % inden 2050. Fedme og underernæring forbliver kritiske problemer for folkesundheden på tværs af Europa. Rapporten opfordrer også til en bedre forståelse af drivkraften bag kostvalg, forbrugernes efterspørgsel og hvordan man informerer og ændrer adfærd, herunder accept af innovative fødevarer og innovative kostvaner. Derudover er politiske beslutningstagere nødt til at tage fat på eventuelle prisincitamenter til at indtage kaloriefyldte diæter og indføre nye incitamenter til sund ernæring.
Brug af de nyeste teknologier og data
Ud over at ændre forbrugsmønstre er brugen af den nyeste landbrugspraksis og teknologier, der kan tjene bæredygtighed, fortsat afgørende for fremtiden for fødevarer i Europa. De nationale videnskabsakademier opfordrer europæiske politiske beslutningstagere til ikke at gå i stå med teknologi, herunder produkter baseret på genomiske innovationer. Desuden er store datasæt baseret på sammenlignelige og verificerbare metoder et vigtigt værktøj til at understøtte innovation i hele fødevaresystemet og forberede sig på risici og usikkerhed. Præcisionslandbrug vil være vigtigt for europæiske farme, herunder autonome landbrugsmaskiner, akvaponik (kombinerer hydroponi med fiskeopdræt) og brugen af smartphones (hyperspektral billeddannelse) til at opdage planteskadedyr og -sygdomme og fiskeskadedyr i akvakultur. De europæiske nationale videnskabsakademier opfordrer til bedre integration af forskning og innovation i alle de emner, der behandles i denne rapport. EU skal være mere ambitiøs med hensyn til at udnytte de videnskabelige muligheder.
"En fødevaresystemtilgang er afgørende for at tackle nogle af de mest presserende problemer i vores tid, såsom klimaændringer, bæredygtig brug af jord og vand, madspild og naturligvis menneskers sundhed. Dette kræver videnskabelige initiativer, der på tværs af discipliner, skræddersyet til fødevaresystemernes kompleksitet af både EU og medlemsstater," sagde professor Joachim von Braun, medformand for EASAC-IAP-projektet om fødevarer og landbrug og direktør for Center for Udviklingsforskning (ZEF)) og professor i økonomisk og teknologisk forandring ved universitetet i Bonn.
Yderligere bemærkede professor von Braun, som også er vicepræsident for den tyske ngo Welthungerhilfe, "Da underernæring fortsat er et stort glob alt problem, og i de senere år er den globale sult igen steget, er EU's videnskabspolitik for fødevarer, ernæring og landbrug skal have et internation alt synspunkt. Relaterede innovationer i Europa kan have store positive virkninger andre steder i verden, hvis de deles i videnskabelige partnerskaber. Andre temaer for lovende international samarbejdsvidenskab er fødevaresikkerhed og sunde kostvaner."
"Denne rapport er en del af et større projekt, der involverer 130 videnskabsakademier over hele kloden. Europas tilgang til fødevarer, landbrug og miljø er afgørende, fordi Europas handlinger påvirker andre rundt om i verden," tilføjede professor Volker ter Meulen, Medformand for IAP-projektet om fødevarer og landbrug og præsident for IAP, tidligere præsident for det tyske nationale videnskabsakademi Leopoldina og formand for IAP, The InterAcademy Partnership.
"Status quo i Europa med hensyn til fødevarer og landbrug - som har enorme konsekvenser for klimaændringer og sundhed - er ikke bæredygtig. Vi håber, at dette projekt vil hjælpe med at ændre status quo i disse spørgsmål, hvilket også vil bidrage til at afbøde virkningerne af klimaændringer i Europa og rundt om i verden," tilføjede professor ter Meulen.
Dr. Robin Fears EASAC Program Director for Biosciences understregede, at "Klimasmart landbrug kan ikke i sig selv opfylde drivhusgasemissionsmålene, selvom drivhusgasemissioner fra glob alt landbrug i begrænset omfang kan afbødes ved at spare landskab. For virkelig at have en indvirkning på sundhed og klimaændringer, vi har brug for at se ændringer i forbrugsmønstre."
Med hensyn til EU's politik tilføjede Dr. Fears: "Landbrugsvidenskab spiller en nøglerolle for europæisk konkurrenceevne, og de nationale videnskabsakademier opfordrer indtrængende til en rebalancering af forpligtelser: at flytte budgetposter fra landbrugsstøtte til innovation i den forestående reform af CAP. Food 2030 er et vigtigt initiativ fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation. Men vi er nødt til at se mere - og stærkere - samarbejde på tværs af de andre relevante generaldirektorater og i medlemsstaterne for at sikre, at de politiske beslutningstagere tackler både sundhedsspørgsmål og klimaændringer på en sammenhængende måde."
