Genbrug af kyllingestrøelse viser fordele

Genbrug af kyllingestrøelse viser fordele
Genbrug af kyllingestrøelse viser fordele
Anonim

Kylling er det mest forbrugte protein i USA. Ifølge National Chicken Council producerede USA mere end 9,2 milliarder slagtekyllinger i 2019. Amerikanske forbrugere brugte mere end 95 milliarder dollars på kyllingeprodukter.

Alle disse slagtekyllinger - kyllinger opdrættet til kød - har brug for millioner af tons affald eller strøelse. Genbrug af kyllingestrøelse kan spare omkostninger. Der er dog nogle sundheds- og sikkerhedsproblemer.

En ny undersøgelse viser, at miljøet i genbrugt fjerkræaffald kan forhindre vækst af patogener som Salmonella.

"Når du læser eller hører, at slagtekyllinger genbruges til at opdrætte flere flokke af kyllinger, er den typiske reaktion, at det må være dårligt for fødevaresikkerheden," siger Adelumola Oladeinde, medforfatter til den nylige undersøgelse. "Vores undersøgelse viser det stik modsatte."

Oladeinde er forsker ved USDA's National Poultry Research Center i Athen. Han og hans kolleger fandt ud af, at 'gode' bakterier i brugt fjerkræstrøelse kan hæmme Salmonella-vækst.

"Det kan betale sig at investere tid og ressourcer i at karakterisere bakterierne i genbrugt affald," siger Oladeinde. "Vi kan udvikle de lovende til gavnlige mikrober for en bedre sundhed i kyllingens tarm."

Undersøgelsen undersøgte også affaldskarakteristika, såsom fugt- og ammoniakniveauer. Disse egenskaber kan dramatisk påvirke kuldmikrobiomet - blandingen af bakterier, svampe og vira i kuldet.

"Vores resultater giver ny information om forholdet mellem det fysiske miljø for slagtekyllinger og dets mikrobiom," siger Oladeinde. "Ledelsesteknikker, der tager højde for begge faktorer, kan hjælpe med at reducere Salmonella hos kyllinger."

Kyllingstrøelse spiller en stor rolle i at bestemme slagtekyllingers sundhed. Efter at en slagtekylling kommer til en gård, bruger den norm alt de næste mange uger på at hakke og leve af affald.

Faktisk begynder kyllinger at spise affald, selv før de spiser fra fodertrug eller drikker. Mikrobiomet, der er til stede i kuldet, bliver sandsynligvis de 'første nybyggere' i ungernes indvolde.

"Disse første mikrober spiller en nøglerolle i at bestemme tarmens sundhed," siger Oladeinde. "Derfor er det afgørende at bestemme, hvordan et gavnligt kuldmikrobiom ser ud."

Teamet indsamlede prøver af genbrugt fjerkræaffald fra University of Georgia Poultry Research Center. Kuldet blev brugt til at opdrætte tre flokke slagtekyllinger under forhold som dem, der bruges i slagtekyllinger. "Hver prøve repræsenterer et unikt miljø for slagtekyllinger," siger Oladeinde.

I laboratoriet målte forskere karakteristika for kuldprøverne. Derefter tilføjede de Salmonella til hver prøve. Derefter blev prøverne testet for niveauer af Salmonella, andre bakterier og fysiske egenskaber.

Inden for to uger efter tilsætning af Salmonella udviklede de fleste prøver forudsigelige mikrobiomer. Visse mikrober, såsom Nocardiopsis-bakterier, så ud til at reducere væksten af Salmonella.

Det giver mening, ifølge Oladeinde. Nogle arter af Nocardiopsis-bakterier er kendt for at producere antibiotika og toksiner. Disse forbindelser kunne holde Salmonella-niveauerne lave i kuldprøverne.

Et nøgleaspekt ved genbrug af slagtekyllinger er, hvor længe man skal vente før genbrug. Denne venteperiode kaldes nedetid for affald.

"For landmænd vil en kortere nedetid resultere i, at der dyrkes flere fugle gennem året," siger Oladeinde. Vi ved dog lidt om, hvordan nedetid påvirker affaldsmikrobiom.

Resultater fra undersøgelsen viser, at undersøgelsesniveauer af specifikke bakterier kan hjælpe med at afgøre, om kuld har haft nok nedetid. Det kunne være til stor hjælp for landmændene.

"Fjerkræaffald er et komplekst miljø at studere," siger Oladeinde. "Vi viste, at det genbrugte affald efter to ugers nedetid havde et mikrobiom, der var ugunstigt for Salmonella."

Oladeinde sigter mod at gentage disse forsøg med affald fra forskellige kilder. Han vil også teste for flere Salmonella-stammer. "Disse undersøgelser vil fortælle os om de underliggende mekanismer bag genbrug af affald og reduktion af salmonella," siger han.

Populært emne.

Trends

Populær for måneden

  • 20 procent flere træer i megabyer ville betyde renere luft og vand, lavere kulstof- og energiforbrug

    Plantering af 20 procent flere træer i vores megabyer ville fordoble fordelene ved byskove, såsom forureningsreduktion, kulstofbinding og energireduktion, ifølge en undersøgelse i Ecological Modeling. Forfatterne af undersøgelsen, som blev udført på Parthenope Universitet i Napoli i Italien, siger, at byplanlæggere, beboere og andre interessenter bør begynde at lede i byerne efter naturressourcer og bevare naturen i vores byområder ved at plante flere træer.

  • NOAA: 2017 var det tredje varmeste år nogensinde i verden: NOAA, NASA-forskere bekræfter, at jordens langsigtede opvarmningstendens fortsætter

    Efter tre år i træk med rekordhøje temperaturer for kloden var Jorden en lidt køligere planet i 2017. Men ikke meget. Jordens globale gennemsnitlige temperatur for 2017 gjorde det til det tredjevarmeste år i NOAA's 138-årige klimarekord, efter 2016 (varmeste) og 2015 (næstvarmeste).

  • Langsigtet opvarmningstendens fortsatte i 2017: NASA, NOAA

    Jordens globale overfladetemperaturer i 2017 rangeret som de næstvarmeste siden 1880 ifølge en analyse fra NASA. For at fortsætte planetens langsigtede opvarmningstrend var de globale gennemsnitlige temperaturer i 2017 1,62 grader Fahrenheit (0,90 grader Celsius) varmere end gennemsnittet fra 1951 til 1980, ifølge forskere ved NASA's Goddard Institute for Space Studies (GISS) i New York.

  • Midlertidige 'badekarafløb' i havkoncentratfloden

    Et eksperiment med den største flotille af sensorer, der nogensinde er udsat i et enkelt område, giver ny indsigt i, hvordan havaffald, eller flotsam, bevæger sig på havets overflade. Eksperimentet udført i Den Mexicanske Golf nær stedet for Deepwater Horizon-olieudslippet placerede hundredvis af drivende sensorer for at observere, hvordan materiale bevæger sig på havets overflade.

  • Kødædere af dyr kunne være vores magtfulde allierede

    Kødædende dyr, der lever i og omkring menneskers beboelse, er i tilbagegang med en hidtil uset hastighed - men de kan give afgørende fordele for menneskelige samfund. En international gennemgang ledet af forskere fra University of Queensland har afsløret, at rovdyr og ådselædere lige fra flagermus til leoparder og gribbe er værdifulde for menneskers sundhed og velvære.

  • Jaghunde som mulige vektorer for infektionssygdommen tularaemia

    Tulariæmi er en smitsom bakteriesygdom, der er livstruende for gnavere, kaniner og harer, men som også kan smitte mennesker og hunde. Mens kontakt med forurenet blod eller kød gør jægere til en højrisikogruppe, er hyppigheden af infektioner blandt jagthunde ikke blevet undersøgt meget.

  • Hvordan planter ser lys

    Proteinerne PCH1 og PCHL hjælper planterne med at tilpasse sig deres omgivelser. Planter reagerer følsomt på ændringer i deres omgivelser og besidder evnen til at tilpasse sig dem. De bruger fotoreceptorproteinet phytochrom B til at se lys og regulerer derefter processer som frøspiring, kimplanteudvikling, langsgående vækst og blomsterdannelse.

  • En overlevelseslektion fra flagermus: At spise variation får arterne til at formere sig

    Kost er en vigtig faktor, der påvirker alle arters overlevelse og udvikling. Mange undersøgelser har vist, at når arter udvikler sig fra at være et rovdyr eller insektæder til at være vegetar, stiger hastigheden, hvormed nye arter opstår. Men en ny undersøgelse offentliggjort i Ecology Letters afslører, at altædende New World noctilionoid flagermus, de arter med diæter, der omfatter både plante- og animalske materialer, producerer flere generationer i det lange løb end speciali

  • Pentagon bygget med mineraliserede mikrober, der går forud for dinosaurer

    En ny undersøgelse ledet af The Australian National University (ANU) har fundet ud af, at nogle af byggestenene i Pentagon og Empire State Building blev lavet af mikrober, der levede for op til 340 millioner år siden, før dinosaurerne. Materialet, kendt som oolitisk kalksten, er et populært byggemateriale over hele verden og er næsten fuldstændigt lavet af millimeterstore kugler af karbonat kaldet ooider.

  • Klimaændringer forbundet med flere blomstrende skove

    Ny forskning fra en videnskabsmand fra Florida State University har afsløret et overraskende forhold mellem stigende atmosfærisk kuldioxid og blomsteropblomstringer i en fjerntliggende tropisk skov. FSU-forskere, der studerede de rige tropiske skove på Panamas Barro Colorado-ø, fandt ud af, at stigningen i kuldioxid har sat scenen for en stigning i flere årtier i den samlede blomsterproduktion.

  • Bylys sætter fælder for trækfugle: Hvordan fugle bliver tiltrukket af kunstig lysforurening i byområder

    På deres efterårstræk sydpå på den nordlige halvkugle bliver snesevis af fugle lokket af kunstig lysforurening ind i byområder, der kan være en økologisk fælde, ifølge University of Delawares Jeff Buler. Buler, lektor i UD's Department of Entomology and Wildlife Ecology, og hans forskerhold brugte 16 vejrovervågningsradarer fra det nordøstlige USA over en syvårig periode til at kortlægge fordelingen af trækfugle under deres efterårsstop.

  • Kan det tage år fra dit liv at være for social?

    Store jordegern kaldet gulbugede murmeldyr lever i gennemsnit meget længere, hvis de er mindre sociale og mere isolerede, end hvis de er mere sociale og mindre isolerede, har en UCLA-ledet langtidsundersøgelse fundet. Et team af biologer studerede 66 voksne hunmurmeldyr fra 2002 til 2015 på Rocky Mountain Biological Laboratory i det vestlige Colorado.

  • Radioaktivitet fra olie- og gasspildevand fortsætter i Pennsylvania-strømsedimenter: Radioaktivitet i sedimenter på tre deponeringssteder målt 650 gange højere end norm alt

    Mere end syv år efter embedsmænd i Pennsylvania anmodede om, at bortskaffelsen af radiumfyldt fracking-spildevand i overfladevand begrænses, viser en ny Duke University-undersøgelse, at høje niveauer af radioaktivitet fortsætter i strømsedimenter på tre deponeringssteder.

  • Celler, der mangler kerner, kæmper for at bevæge sig i 3D-miljøer

    Forskere fra University of North Carolina Lineberger Comprehensive Cancer Center har afsløret nye detaljer om, hvordan kernens fysiske egenskaber påvirker, hvordan celler kan bevæge sig rundt i forskellige miljøer - såsom "blødt" væv som hjerne og fedt eller "

  • Bybende undersøgelse viser, hvordan planter mærker verden: Denne forståelse kan hjælpe kommercielle afgrøder til at modstå patogener og tørke

    Planter mangler øjne og ører, men de kan stadig se, høre, lugte og reagere på miljømæssige signaler og farer - især på virulente patogener. Det gør de ved hjælp af hundredvis af membranproteiner, der kan mærke mikrober eller andre belastninger.

  • Bio-fornybar proces kunne hjælpe ‘green’ plast

    Da John Wesley Hyatt patenterede den første industrielle plastik i 1869, var hans hensigt at skabe et alternativ til den elfenbensbro af elefanten, der blev brugt til at lave klavertangenter. Men denne tidlige plastik udløste også en revolution i den måde, folk tænkte på fremstilling:

  • Virus har vist sig at være en sandsynlig årsag til mystisk polio-lignende sygdom

    En større gennemgang af medicinske forskere fra UNSW Sydney har identificeret stærke beviser for, at en virus kaldet Enterovirus D68 er årsagen til en mystisk polio-lignende sygdom, der har lammet børn i USA, Canada og Europa. Undersøgelsen, af et hold ledet af UNSW professor Raina MacIntyre, direktør for NHMRC Center for Research Excellence in Epidemic Response, er offentliggjort i tidsskriftet Eurosurveillance.

  • Vacciner beskytter ikke opdrættede fisk mod sygdom

    Vaccinerne, der bruges af kommercielle fiskeopdrættere, beskytter ikke fisk mod sygdom, ifølge en ny undersøgelse. Undersøgelsen er udarbejdet af forskere ved University of Waterloo, det pavelige katolske universitet i Valparaiso og Chiles universitet i Valparaiso.

  • Varmetab fra Jordens indre udløser isskjold mod havet

    Grønlands indlandsis bliver mindre og mindre. Afsmeltningen sker med øget styrke og med en hastighed, som ingen modeller tidligere har forudsagt. I dag præsenterer forskere fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut i tidsskriftet Scientific Reports resultater, der for første gang viser, at den nordøstlige del af det dybe bundvand Grønlands fjorde bliver varmet op af varme, der gradvist tabes fra Jordens indre.

  • Hunkatte er mere tilbøjelige til at være højrehåndede, opdager forskere

    Forskere ved Queen's University Belfast har fundet ud af, at hunkatte er meget mere tilbøjelige til at bruge deres højre pote end hanner. Dr. Louise McDowell, Dr. Deborah Wells og professor Peter Hepper fra School of Psychology ved Queen's, rekrutterede 44 katte til undersøgelsen og fandt ud af, at selvom der ikke var nogen generel befolkningspræference som den menneskelige præference for højrehåndethed, var der en kønspræference.

Bedste anmeldelser for året