Den luftbårne transmission af coronavirus SARS-CoV-2 via aerosolpartikler i indendørs miljø ser ud til at være stærkt påvirket af relativ luftfugtighed. Det er konklusionen, som forskere fra Leibniz Institute for Tropospheric Research (TROPOS) i Leipzig og CSIR National Physical Laboratory i New Delhi drager ud fra analysen af 10 mest relevante internationale undersøgelser om emnet. Derfor anbefaler de at kontrollere indeluften ud over de sædvanlige foranst altninger som social distancering og masker. En relativ luftfugtighed på 40 til 60 procent kan reducere spredningen af vira og deres absorption gennem næseslimhinden. For at begrænse COVID-19-pandemien er det derfor ekstremt vigtigt at implementere standarder for indendørs luftfugtighed i rum med mange mennesker, såsom hospitaler, åbne kontorlandskaber eller offentlig transport, skriver forskerholdet i det videnskabelige tidsskrift Aerosol and Air Quality Forskning.
Ifølge WHO har coronavirus SARS-CoV-2 ført til mindst 21 millioner inficerede personer og over 750.000 dødsfald på verdensplan på over et halvt år. De sundhedsmæssige og økonomiske virkninger af pandemien udgør store sociale udfordringer for stort set alle lande. På verdensplan søges der derfor måder at dæmme op for spredningen af virussen for at undgå drastiske foranst altninger såsom nedlukninger og kontaktbegrænsninger. I lang tid blev den vigtigste smittevej for virale dråber anset for at være direkte menneske-til-menneske kontakt på grund af inficerede mennesker, der nyser eller hoster og udskiller virussen. Fordi disse dråber er relativt store og tunge, falder de meget hurtigt til jorden og kan kun tilbagelægge meget korte afstande i luften. Anbefalingen om at holde en minimumsafstand på 1,5m til 2m (social afstand) er baseret på denne antagelse. For nylig er der dog også blevet registreret COVID-19-udbrud, hvilket ser ud til at skyldes den samtidige tilstedeværelse af mange mennesker i ét rum (korøvelser, slagterier osv.). En sikkerhedsafstand på 1,5 m er tilsyneladende ikke tilstrækkelig, når smittede og raske mennesker er sammen i ét rum i længere tid. For eksempel har hollandske forskere nu været i stand til at bevise, at små dråber på 5 mikrometer i diameter, som dem der produceres, når de taler, kan svæve i luften i op til 9 minutter. I juli appellerede 239 forskere fra 32 lande - inklusive kemikeren prof. Hartmut Herrmann fra TROPOS - derfor til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om at fokusere tættere på de langlivede smitsomme partikler, der er suspenderet i luften. For at begrænse spredningen via aerosolpartiklerne, der flyder i luften, anbefaler forskerne ikke kun at blive ved med at bære masker, men også og frem for alt god indendørs ventilation.
Et indo-tysk forskerhold peger nu på et andet aspekt, som hidtil har fået lidt opmærksomhed og kan blive særligt vigtigt i den næste influenzasæson: Indendørs fugtighed. Fysikere ved Leibniz Institute for Tropospheric Research (TROPOS) i Leipzig og CSIR National Physical Laboratory i New Delhi har studeret de fysiske egenskaber af aerosolpartikler i årevis for bedre at kunne vurdere deres virkninger på luftkvaliteten eller skydannelse. "I aerosolforskningen har det længe været kendt, at luftfugtighed spiller en stor rolle: Jo mere fugtig luften er, jo mere vand klæber sig til partiklerne, og så kan de vokse hurtigere. Så vi var nysgerrige: Hvilke undersøgelser er der allerede lavet. udført på dette," forklarer Dr. Ajit Ahlawat fra TROPOS.
Derfor evaluerede de i alt 10 mest relevante internationale undersøgelser mellem 2007 og 2020 af andre forskere, der undersøgte fugtighedens indflydelse på overlevelse, spredning og infektion med patogenerne fra influenza og coronavirus SARS-CoV-1, MERS og SARS-CoV-2. Resultat: Luftfugtighed påvirker spredningen af coronavirus indendørs på tre forskellige måder: (a) mikroorganismernes adfærd i virusdråberne, (b) overlevelsen eller inaktiveringen af virussen på overfladerne og (c) rollen som tør indendørs luft i luftbåren overførsel af vira. Selvom lav luftfugtighed får dråberne, der indeholder vira til at tørre hurtigere ud, ser virusenes overlevelsesevne stadig ud til at forblive høj. Holdet konkluderer, at andre processer er vigtigere for infektion: "Hvis den relative luftfugtighed i indendørsluften er under 40 procent, absorberer de partikler, der udsendes af inficerede mennesker, mindre vand, forbliver lettere, flyver længere gennem rummet og er mere tilbøjelige til at blive inhaleret. af raske mennesker. Derudover gør tør luft også slimhinderne i vores næse tørre og mere permeable for vira," opsummerer Dr. Ajit Ahlawat.
De nye resultater er særligt vigtige for den kommende vintersæson på den nordlige halvkugle, hvor millioner af mennesker vil bo i opvarmede værelser."Opvarmning af den friske luft sikrer også, at den tørrer. I kolde og tempererede klimazoner er indeklimaet derfor norm alt meget tørt i fyringssæsonen. Dette kan fremme spredningen af corona-virus," advarer prof. Alfred Wiedensohler fra TROPOS. Luftfugtigheden bestemmer, hvor meget vand en partikel kan binde. Ved højere luftfugtighed ændres partiklernes overflade betydeligt: Der dannes en slags vandboble - et miniatureøkosystem med kemiske reaktioner. Indholdet af flydende vand i aerosoler spiller en vigtig rolle i mange processer i atmosfæren, da det påvirker de optiske egenskaber, hvilket f.eks. fører til dis eller ændrede virkninger af aerosoler på klimaet.
Ved en højere luftfugtighed vokser dråberne hurtigere, falder tidligere til jorden og kan indåndes mindre af raske mennesker. "Et luftfugtighedsniveau på mindst 40 procent i offentlige bygninger og lokal transport ville derfor ikke kun reducere virkningerne af COVID-19, men også af andre virussygdomme såsom sæsoninfluenza. Myndigheder bør inkludere fugtfaktoren i fremtidige indendørs retningslinjer," kræver Dr. Sumit Kumar Mishra fra CSIR - National Physical Laboratory i New Delhi. For lande i køligt klima anbefaler forskerne en minimums indendørs luftfugtighed. Lande i tropiske og varme klimaer, på på den anden side skal man passe på, at indendørs rum ikke bliver ekstremt underkølet af klimaanlæg. Når luften er ekstremt afkølet, udtørrer den luften og partiklerne i den, hvilket får folk inde i rummet til at føle sig godt tilpas. Men de tørre partikler forbliver i luften i længere tid.
Fra et forskeres synspunkt bør der lægges mere vægt på indendørsluft for at forhindre fremtidige udbrud af virussygdomme. Fugtindholdet i indeluften er et vigtigt aspekt, men ikke det eneste. Frisk luft udefra kan også mindske risikoen for smitte. Og selvfølgelig, de foranst altninger, der allerede er kendt og praktiseret: Hold social afstand, med så få personer pr. rumvolumen som muligt og iført masker. Den laveste risiko for infektion stadig, hvor der ikke er vira i luften.
