Når alger og bakterier med forskellige svømmegange samles i store grupper, formindskes deres flokadfærd, hvilket kan mindske risikoen for at blive ofre for rovdyr i vand. Dette resultat præsenteres i en international undersøgelse ledet fra Lunds Universitet i Sverige.
Flokadfærd opstår tilsyneladende spontant i en gruppe af selvstændige individer uden en klar leder. Denne adfærd forekommer blandt mange typer organismer, fra bakterier til pattedyr og mennesker. I et nyt studie offentliggjort i Physical Review Letters har forskere ved Lunds Universitet undersøgt flockadfærden hos to forskellige typer mikroorganismer. Ved at studere de tilbageskylninger - væskestrømme - skabt omkring organismerne, mens de svømmer, har forskerne kunnet finde ud af, hvordan de påvirker hinanden.
"Vi har set på en blanding af to typer svømmere. Dem, der bruger 'brystsvømning', nemlig visse typer alger, og dem, der svømmer med en 'propel' bag sig, som de fleste bakterier," siger Joakim Stenhammar, kemiforsker ved Lunds Universitet.
Tidligere forskning har vist, at mikroorganismer med samme svømmeteknik kan mærke og påvirkes af hinandens væskestrømme. Det betyder, at de kan bevæge sig på en synkroniseret måde over lange skalaer flere gange hurtigere, end en individuel bakterie kan svømme.
I den nye undersøgelse kunne Lund-forskerne imidlertid fastslå ved hjælp af computersimuleringer og teoretiske modeller, at denne flokadfærd helt forsvinder, når mikroorganismer med forskellige svømmestile blandes.
"Deres kollektive væskestrømme opfører sig så, som om individerne ikke kunne mærke hinandens tilstedeværelse. Man kan sige, at mikroorganismerne får en kappe af usynlighed," siger Joakim Stenhammar.
Den nye undersøgelse er en vigtig brik i puslespillet for at forstå, hvordan flokadfærd fungerer i biologiske systemer. Nu fortsætter arbejdet med undersøgelsen af stadig mere detaljerede modeller af, hvordan faktiske mikroorganismer opfører sig. Dette vil muliggøre sammenligninger mellem de teoretiske resultater og eksperimentelle observationer.
"På et biologisk plan kan der være fordele ved symbiotiske økosystemer, hvor bakterier og alger lever sammen. Undertrykkelsen af flokadfærd kan reducere risikoen for at blive spist, da mange akvatiske rovdyr fornemmer væskestrømmene for at lokalisere byttedyr, " slutter Joakim Stenhammar.
