Mange elasmobranch-arter, som omfatter hajer, skøjter og rokker, bruger flodmundinger som planteskoler, til fødsel og som fourageringspladser. Floridas Indian River Lagoon er en af 28 flodmundinger udpeget som en "flodmunding af national betydning" af Environmental Protection Agencys nationale flodmundingsprogram. I de seneste årtier har denne flodmunding oplevet mange miljøpåvirkninger, såsom habitatforringelse og skadelig algeopblomstring, der resulterer i forringet vandkvalitet og fiskedrab. I øjeblikket er der et betydeligt datagab omkring status for elasmobranchs i dette flodmundingssystem.
Forskere fra Florida Atlantic University's Harbor Branch Oceanographic Institute gennemførte en fiskeriuafhængig undersøgelse for at karakterisere elasmobranch-samfundet og forstå udbredelsesmønstre og habitatbrug i Indian River Lagoon fra Sebastian til St. Lucie Inlet. Denne undersøgelse giver den første langsigtede, dybdegående analyse af elasmobranch-samfundet i den sydlige Indian River Lagoon og udvikler kapacitet til at forstå, hvordan disse arter kan reagere på yderligere miljøændringer.
Resultater af undersøgelsen, offentliggjort i Estuaries and Coasts, tidsskriftet for Coastal and Estuarine Research Foundation, viste, at mange elasmobranchs bruger den sydlige Indian River Lagoon gennem deres livshistorier, og området kan tjene som et vigtigt børnehavehabitat for flere arter.
Fra 2016 til 2018 fangede forskere 630 individer af 16 arter, herunder to kritisk truede småtandsavfisk (Pristis pectinata). De karakteriserede artssammensætningen og fordelingen af elasmobranchs, undersøgte rumlig og tidsmæssig variabilitet i elasmobranchsamfundet og vurderede, hvordan temperatur, s altholdighed, opløst ilt, dybde, vandklarhed, afstand til en indløb og afstand til en ferskvandskilde påvirker elasmobranchsamfundets sammensætning. De to mest almindeligt fangede arter var tyrehajer og atlantiske rokker, de eneste to arter, der hver udgør mere end 20 procent af fangsten. De resterende 14 arter udgjorde 53 procent af fangsten.
Forskere observerede også størrelses- og sammensætningsforskelle efter region og sæson; for eksempel var tyrehajer mest udbredt i Vero Beach og St. Lucie-floden, og både tyrehajer og atlantiske rokker var mere rigelige om efteråret end om foråret og sommeren. Klarere, relativt dybere og højere s altholdige vande længere fra ferskvandskilder og tættere på indløb resulterede i et mere mangfoldigt samfund; mens tyrehajer og atlantiske rokker dominerede lavvandede, mindre klare vand tættere på ferskvandskilder og længere fra vige.
"I takt med at den globale menneskelige befolkning stiger, og det miljømæssige pres på flodmundinger bliver mere udbredt, er det vigtigt at fortsætte med at overvåge ændringer i elasmobranch-samfund for effektivt at styre og bevare disse populationer," sagde Grace Roskar, M. S., hovedforfatter, nuværende Knauss Fellow hos NOAA Fisheries og tidligere kandidatstuderende, der arbejder med Matt Ajemian, Ph. D., medforfatter og assisterende forskningsprofessor ved FAU's Harbour Branch. "Etablering af opdaterede registreringer af mangfoldigheden og udbredelsen af elasmobranchs i Indian River Lagoon er et kritisk første skridt til at forstå, hvordan varierende miljø- og forureningspåvirkninger kan påvirke disse arter, som er en integreret del af fiskesamfundet i lagunen og de omkringliggende habitater."
Den indbyrdes forbundne karakter af abiotiske parametre såsom afstand til ferskvandskilder eller indløb og s altholdighed, der påvirkede elasmobranch-fordelinger, tyder på vigtige implikationer for fremtidige hydrologiske ændringer i Indian River Lagoon.
"Hvis ferskvandsudledninger til Indian River Lagoon øges i varighed og/eller volumen, kan elasmobranch-samfundet skifte endnu længere til dominans af tyrehaj og atlantisk rokker. Mindre tolerante arter kan blive drevet tættere på indløbene eller endda ud. af flodmundingen til havhabitater nær kysten," sagde Ajemian. "Disse samfundsskift kan resultere i både nedsat elasmobranch-diversitet og biodiversitet i flodmundingen som helhed, hvilket muligvis også ændrer dynamikken i byttedyrpopulationer. Desuden kan fordrevne arter stå over for øgede risici for prædation eller konkurrence samt fald i habitatkvalitet eller tilgængelighed af bytte."
Forskerne understreger vigtigheden af at fortsætte undersøgelsen i yderligere år for at give større stikprøvestørrelser og give mulighed for formulering af standardiserede relative overflodsindekser, som vil være nyttige i bestandsvurderingsprocessen, som er afgørende for fiskeriforv altningen.
