Forskere fra Linköping Universitet foreslår en proces, hvorved de frygtsomme junglefugle fra regnskoven kunne være blevet til nutidens tamme kylling. Da forskerne selektivt opdrættede junglefuglene med mindst frygt for mennesker i 10 generationer, fik afkommet mindre hjerner og fandt det lettere at vænne sig til skræmmende, men ikke-farlige begivenheder. Resultaterne kaster nyt lys over, hvordan domesticering kan have ændret dyr så meget på relativt kort tid.
Høns er de mest almindelige fugle på Jorden. Der er i øjeblikket mere end 20 milliarder individer på planeten. Alle af dem kommer fra den røde junglefugl, der oprindeligt fandtes i det sydøstlige Asien. Denne art blev tæmmet og tæmmet af mennesker for cirka 10.000 år siden. Resultaterne af den aktuelle undersøgelse viser, at når vores forfædre udvalgte de tammeste individer til yngle, kan de samtidig have ubevidst udvalgte fugle med en anden hjerne – en som måske var mere egnet til et liv blandt mennesker. Resultaterne er offentliggjort i Royal Society Open Science.
Forskerne Rebecca Katajamaa og Per Jensen startede med en gruppe vilde røde junglefugle og udvalgte som forældre de fugle, der viste mindst frygt for mennesker i en standardtest. Avlseksperimentet blev udført i 10 generationer. De fugle, der viste størst frygt for mennesker, blev placeret i en anden gruppe. Forskerne mener, at de på den måde har efterlignet den faktor, der må have været den vigtigste under den tidlige domesticering, nemlig at det var muligt at tæmme dyrene.
Et noget uventet resultat af opdrættet var, at de tamme fugles hjerner gradvist blev mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvilket afspejler, hvad der er sket med moderne tamhøns under tamningsprocessen. Forandringen var især udt alt i hjernestammen, en primitiv del af hjernen, der blandt andet er involveret i visse stressreaktioner. Hjernestammen var relativt mindre hos dyr, der ikke var alt for frygtsomme.
Forskerne udførte to adfærdseksperimenter for at afgøre, om forskellen i hjernestørrelse og sammensætning påvirkede hønsens evne til at lære. En test undersøgte, hvor hurtigt fuglene blev vant til noget, der kunne opleves som skræmmende, men som faktisk var ufarligt, i dette tilfælde et blinkende lys. De tamme fugle vænnede sig og holdt op med at reagere på stimulus væsentligt hurtigere.
"Vi tror på, at evnen til at vænne sig hurtigt er gavnlig for de fugle, der skal leve blandt mennesker, hvor begivenheder, der er ukendte og skræmmende, men ikke farlige, er en del af hverdagen," siger Rebecca Katajamaa, ph.d.-studerende ved Institut for Fysik, Kemi og Biologi ved Linköpings Universitet.
Forskerne undersøgte også, om fuglene var forskellige i evnen til at lære at forbinde to ting med hinanden, såsom at koble et bestemt mønster med mad. Denne proces er kendt som "associativ læring". De fandt dog ingen forskelle mellem de to grupper.
Det er ikke muligt at sige, om forskellene i adfærd vist i undersøgelsen er direkte forbundet med forskellene i hjernestørrelse og sammensætning. Forskerne planlægger at undersøge dette mere detaljeret.
"Vores undersøgelse belyser ikke kun en mulig proces, hvorved høns - og muligvis andre arter - bliver domesticerede. Det kan også give ny indsigt i, hvordan hjernens struktur hænger sammen med forskelle i adfærd mellem individer og arter," siger Per Jensen, professor ved Institut for Fysik, Kemi og Biologi ved Linköpings Universitet.
Forskningen har modtaget økonomisk støtte fra det svenske forskningsråd.
