Atlantisk stør i kongens spisekammer -- unik opdagelse i b altisk skibsvrag fra 1495

Atlantisk stør i kongens spisekammer -- unik opdagelse i b altisk skibsvrag fra 1495
Atlantisk stør i kongens spisekammer -- unik opdagelse i b altisk skibsvrag fra 1495
Anonim

Forskere ved Lunds Universitet i Sverige kan nu afsløre, hvad den danske kong Hans havde planlagt at tilbyde, da han gjorde krav på den svenske trone i 1495: en to meter lang atlantisk stør. De velbevarede fiskerester blev fundet i et vrag på bunden af Østersøen sidste år, og artsidentifikation blev muliggjort gennem DNA-analyse.

Ved midsommer i 1495 var den danske kong Hans på vej fra København til Kalmar i Sverige på det kongelige flagskib Gribshunden. Ombord var de mest prestigefyldte varer, det danske kongehof kunne levere, men så var turen også meget vigtig. Kong Hans skulle møde Sten Sture den Ældre (han håbede) for at gøre krav på den svenske trone. Det var vigtigt at demonstrere både magt og storhed.

Da skibet var på niveau med Ronneby i Blekinge, som dengang var dansk territorium, opstod der brand om bord, og Gribshunden sank. Kongen selv var ikke om bord den nat, men både besætning og last sank med skibet til havbunden, hvor det har ligget lige siden.

Takket være Østersøens unikke miljø - med iltfri havbund, lavt s altindhold og fravær af skibsorm - var vraget særdeles velbevaret, da det blev opdaget for cirka halvtreds år siden, og det har givet forskere en enestående indsigt i livet om bord på et kongeskib i senmiddelalderen. Derudover ved forskerne nu også, hvad der var i det kongelige spisekammer - trætønden, der blev opdaget sidste år, med fiskrester indeni.

"Det er en virkelig spændende opdagelse, da man ikke norm alt finder fisk i en tønde på denne måde. For mig som osteolog har det været meget spændende at arbejde med," siger Stella Macheridis, forsker ved Institut for Arkæologi og Oldtidshistorie ved Lunds Universitet.

Da resterne blev opdaget, var det muligt at se, at de kom fra en stør ret tidligt på grund af de specielle knogleplader, skutterne. Forskerne var dog usikre på, hvilken art det var. Indtil relativt for nylig mente man, at det var den europæiske stør, der dengang fandtes i Østersøen. DNA-analysen viste dog, at det var den atlantiske sort, som kong Hans planlagde at imponere svenskerne med. Forskere har også været i stand til at estimere størens længde - to meter - samt demonstrere, hvordan den blev skåret.

For Maria C Hansson, molekylærbiolog ved Lunds Universitet, og den forskeren, der udførte DNA-analysen, er opdagelsen af stor betydning, især for hendes egen forskning i miljøet i Østersøen.

"For mig har dette været et glimt af, hvordan Østersøen så ud, før vi blandede os i den. Nu ved vi, at den atlantiske stør formentlig var en del af økosystemet. Jeg tror, der kunne være et stort potentiale i at bruge undervands-DNA på denne måde for at kunne genskabe, hvordan det så ud tidligere," siger hun.

Den atlantiske stør er i øjeblikket en truet art og næsten uddød.

Opdagelsen på Gribshunden er enestående i både skandinavisk og europæisk sammenhæng - sådanne velbevarede og gamle størrester er kun blevet opdaget få gange på et undersøisk arkæologisk sted.

Det er nu muligt, på en meget specifik måde, at knytte støren til et kongeligt miljø - opdagelsen bekræfter den høje status, den havde på det tidspunkt. Fisken var eftertragtet for sin rogn, kød og svømmeblære – sidstnævnte kunne bruges til at fremstille en slags lim (isingglas), der blandt andet blev brugt til at fremstille guldmaling.

"Støren i kongens spisekammer var et propagandaredskab, ligesom hele skibet. Alt på det skib tjente en politisk funktion, hvilket er et andet element, der gør denne opdagelse særlig interessant. Den giver os vigtige oplysninger om dette afgørende øjeblik for nationsopbygning i Europa, da politik, religion og økonomi - ja, alt - var ved at ændre sig," siger Brendan P. Foley, marinarkæolog ved Lunds Universitet og projektkoordinator for udgravningerne.

Gribshunden bliver genstand for yderligere arkæologiske udgravninger og videnskabelige analyser i de kommende år.

Populært emne.