Ny forskning viser, at sikring af arter og økosystemer og de fordele, de giver samfundet mod fremtidige klimaændringer, kræver effektive løsninger, som kun kan formuleres ud fra pålidelige prognoser.
Et internation alt hold af forskere ledet af forskere fra University of Adelaide og Københavns Universitet har identificeret og undersøgt tidligere opvarmningsbegivenheder svarende til dem, der forventes i de kommende årtier, for bedre at forstå, hvordan arter og økosystemer vil klare sig.
"Referenceperioder i Jordens historie tjener som naturlige laboratorier til at forstå biodiversitetens reaktioner på klimaændringer og forbedre strategier for bevaring under igangværende og fremtidige klimaændringer," siger hovedforfatter lektor Damien Fordham fra University of Adelaides Environment Institute.
Omkring 40 procent af de terrestriske økosystemer forventes at have oplevet temperaturændringer i løbet af de sidste 21.000 år, som i tempo og omfang svarer til fremtidsprognoser i regional skala.
"At studere steder i regioner som Arktis, Eurasien, Amazonas og New Zealand kan informere adskillige internationale bevaringsplaner for arter og økosystemer rundt om i verden," siger lektor Fordham.
"Ved brug af fossile og molekylære data fra disse områder har vi sammen med avancerede beregningsmetoder identificeret biologiske reaktioner på potentielt farlige hastigheder af klimaændringer."
"Denne nye viden fra fortiden fortæller os, at terrestrisk biodiversitet vil opleve betydelige ændringer som reaktion på fremtidig global opvarmning. Disse omfatter omfattende artstilbagegang, der truer de varer og tjenester, som økosystemerne leverer til menneskeheden."
Lektor David Nogues-Bravo fra Københavns Universitet var medforfatter til undersøgelsen, som er publiceret i tidsskriftet Science.
"Ud over den indre vidensvinding giver denne integrerede forskning relevante kontekst- og casestudier, der kan minimere tab af biodiversitet fra klimaændringer," siger han.
"Dette inkluderer at identificere, hvad der forårsager, at nogle arter er mere tilbøjelige til klimadrevet udryddelse end andre, og hvordan man kan forbedre tidlige varslingssystemer, der signalerer befolkningssammenbrud, udryddelse eller økosystemskift som følge af klimaændringer."
Teamet understreger, at integration af viden om biodiversitetsreaktioner på tidligere opvarmningsbegivenheder i det 21. århundredes miljøstyring kræver klare retningslinjer.
"Igangværende klimaændringer udgør en vigtig udfordring for biodiversitetsforv altningen, og vores forskning viser, hvordan den nyere geologiske fortid kan informere effektiv bevaringspraksis og politik," siger medforfatter Stephen Jackson fra U. S. Geological Survey.
"Bevaringsbiologer drager nu fuld fordel af planetens langsigtede historie, som er registreret i palæo-arkiver, såsom dem indsamlet af vores team, for at forstå biologiske reaktioner på fortidens pludselige klimaændringer, kvantificere tendenser og udvikle scenarier for fremtidigt tab af biodiversitet fra klimaændringer," siger lektor Fordham.
Forskningen er en del af en global øvelse, der involverer et stort antal akademiske institutioner og International Union for Conservation of Nature, og dækker en bred vifte af arter, økosystemer og regioner.
