Det er et velkendt problem: Alt for sjældent fører naturbevaringsinitiativer, anbefalinger eller strategier annonceret af politikere til, at folk virkelig ændrer deres hverdagsadfærd. Et tysk-israelsk forskerhold ledet af Helmholtz Center for Environmental Research (UFZ) og det tyske center for Integrative Biodiversity Research (iDiv) har undersøgt årsagerne hertil. Ifølge holdet udnytter de tiltag, politikerne foreslår, ikke i tilstrækkelig grad rækken af mulige adfærdsmæssige indgreb og specificerer for sjældent de faktiske målgrupper, skriver de i tidsskriftet Conservation Biology.
Beskyttelse af bestøvende insekter er et stort emne i international naturbeskyttelsespolitik. Ophidset af videnskabelige resultater om store befolkningstab af insektgrupper som bier eller sommerfugle, som f.eks. påvirker bestøvningstjenester i landbruget, sætter Europa insektbeskyttelse på forkant med miljøpolitikken. Mange regeringer i Europa har fremlagt nationale strategier for at sikre, at bestøvere opretholdes. Et team af forskere fra UFZ, iDiv og Technion - Israel Institute of Technology analyserede de tilgængelige otte nationale strategipapirer for at beskytte bestøvere i form af adfærdsændringsinterventioner. Resultatet: "Naturbevaringspolitikker for at bevare bestøvere er ofte for ineffektive i denne henseende og ændrer kun lidt i folks adfærd," siger førsteforfatter og miljøpsykolog Dr. Melissa Marselle, som forsker ved UFZ og iDiv om virkningen af biodiversitet på menneskers sundhed.
Forskerne kodede omkring 610 adfærdsmæssige foranst altninger i strategipapirerne. Ved hjælp af "Behaviour Change Wheel"-teorien, som stammer fra sundhedspsykologien og integrerer 19 forskellige adfærdsmodeller, kategoriserede forskerne adfærdsforanst altningerne for bestøverbevarelse i de ni forskellige typer af interventioner - altså tiltag, der kunne ændre folks adfærd. Ifølge dette kan de fleste af de omkring 790 adfærdsmæssige foranst altninger til bevaring af bestøvere (23 procent) tildeles adfærdsændringsinterventioner af uddannelse og bevidstgørelse, efterfulgt af strukturelle foranst altninger såsom at plante hække, så blomsterstrimler i marker eller skabe grønt pladser i byen (19 procent). Kun omkring fire procent af de adfærdsmæssige foranst altninger til bevaring af bestøvere kan opsummeres under intervention af modellering, for eksempel peer-to-peer læring eller brug af eksempler på bedste praksis fra landmænd, der arbejder eksemplarisk. Andre lidt nævnte adfærdsmæssige indgreb til bevaring af bestøvere var incitamentssystemer for landmænd eller kommuner (tre procent) og lovbestemte regler (to procent). Interventioner, der skaber en økonomisk omkostning for at modvirke en bestemt adfærd, såsom yderligere afgifter på brugen af pesticider, optrådte ikke i nogen af de politiske papirer for bestøverbevarelse.
"Dette viser, at nationale biodiversitetsstrategier primært fokuserer på uddannelsesmæssige og strukturelle foranst altninger og forsømmer andre effektive instrumenter," siger Melissa Marselle. "Uddannelsestiltag til at formidle viden og skabe forståelse er vigtige. Men at stole på uddannelse alene er ikke særlig effektivt, hvis man virkelig ønsker at ændre miljøadfærd. Det ville være mere effektivt at koble det sammen med en bredere vifte af andre tiltag." For eksempel kan tydeligt identificere forsyningskæder og producentprincipper på etiketter tilskynde mange mennesker til at købe økologiske eller bestøvningsvenlige produkter - selv til en højere pris. Stærkere økonomiske incitamenter for landmænd, der opererer bæredygtigt, ville også være effektive, og certificeringen af bæredygtige bygninger kunne kædes sammen med brugen af bestøvningsvenlige planter som blomsterbede. Skatter og ekstra omkostninger for forbrugerne sikrer også hurtige adfærdsændringer: I Storbritannien har en obligatorisk afgift på køb af plastikposer f.eks. ført til et fald i brugen af dem.
En yderligere mangel ved strategipapirerne blev identificeret som den kendsgerning, at i 41 procent af adfærdsforanst altningerne for bestøverbevarelse blev de målgrupper, hvis adfærd skulle ændres, ikke navngivet og specificeret. Målsætningerne er ofte meget godt beskrevet, men kredser mest om spørgsmålet om, hvordan bestemte handlinger ændrer miljøet. Det er dog ofte ikke defineret mere detaljeret, hvem handlingerne er rettet mod, og hvem der skal gennemføre dem: offentligheden, landmændene eller de lokale myndigheder? Det kunne være mere effektivt først at overveje, hvad de forskellige aktører kan gøre, med hjælp fra adfærdsforskere, og derefter, med udgangspunkt i det, overveje tiltag for at nå bestemte mål.
Der er i øjeblikket flere vigtige muligheder for at skrive naturbevaringsstrategier bedre. For eksempel skal EU's biodiversitetsstrategi 2030, som EU-Kommissionen vedtog i maj 2020, omsættes til nationale politikker. Derudover vil der på den næste konference for konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) næste år i Kina blive forhandlet globale biodiversitetsmål for de følgende år. "På den baggrund er det afgørende at forstå, hvordan politikker skal formuleres for at opnå effektiv implementering af internationale naturbeskyttelsespolitikker," siger prof. Aletta Bonn, der leder Institut for Økosystemtjenester ved UFZ og iDiv med forskningsfokus om interaktion mellem mennesker og natur.
